Danmark og Romerriget

Romersk jernalder i Danmark, der traditionelt tæller årene 0 – 400, har i årtier ligget i skyggen af vikingetidens Danmark. Og for de fleste er denne tid stadig et mørkt og ubeskrevet kapitel.
Dette kan skyldes flere årsager. Dels, at verdenshistorien blev skrevet langt fra vore breddegrader - i Rom og Mellemøsten - og dels at de fund der er gjort fra denne tid, ikke hidtil har fået tildelt de forskningsmæssige ressourcer der skulle til, for at give en fyldestgørende beskrivelse af, særligt de politiske og internationale relationer, som datidens danskere havde til deres omverden og den store nabo mod syd, Romerriget.

Men i de seneste år er en ny Danmarkshistorie ved at se dagens lys. Og et særligt gennembrud for denne historie var Nationalmuseets store udstilling “Sejrens Triumf” i 2003. Arbejdet bag denne udstilling og de mange nye jernalderparker der er dukket op i landet, har givet grobund for, at en helt ny opfattelse af Danmarks rolle i romertiden er ved at slå rod.

Det ville være at gå for vidt i denne artikel, at gennemgå de mange fund der er gjort i Danmark fra denne tid. Men det der er kendetegnende ved fundende i Danmark, særligt fra 1-3 århundrede er, at de tilsynelandende i overvejende grad er fund af ejendom der har været skattet og vellidt af deres ejermænd. De er ikke kun krigsbytte, de er ikke kun erobringer, men har også været handelsvarer og gaver. Ting der peger mod, at der i Danmark var stammer der havde et nært venskab med Rom. Et venskab der udmøntede sig i samhandel og samarbejde. Særligt i Romernes krige mod de germanerstammer der lå syd for Danmark, ned mod Rhinen og det Romerske Riges nordgrænse.


Augustus og Tiberius
På Monumentum Ancyranum, der er kejser Augustus egen beskrivelse af sine gerninger, fortælles, at han i år 5 sendte sin adoptivsøn Tiberius på en opklarings ekspedition til de nordligste dele af Germanien;

“Min flåde sejlede mod øst over oceanet fra Rhinens munding indtil kimbrernes land, hvortil ingen romer før var nået, hverken til lands eller til vands, og kimbrerne, charyderne, semnonerne og de øvrige germanske folk I samme område bad gennem gesandter mig og romerfolket om venskab.”

Denne første officielle kontakt med de daværende danskere, siden Kimbrer- og Teutonertoget 150 fvt., indikerer, at der tilsyneladende var en aktiv interesse fra Roms side i også at indlemme Sydskandinavien i det romerske rige.

Men denne interesse stoppede brat i år 9, da den romerske general Quintillius Publius Varus blev slået i et germansk baghold i Teutoburgerskovene ved Kalkriese i Nordtyskland. Ved dette slag, blev hele 3 romerske legioner (17, 18, 19) fuldstændigt udslettet; et tab på næsten 30.000 mand; 1/10 af den samlede romerske hær.
Disse legioner blev aldrig genetableret, og tilbage stod Augustus berømte ord; “Quintili Vare, legiones redde”. “Quintillius Varus, giv mig mine legioner tilbage!”

Efter dette slag, hvor målet tilsyneladende havde været at skubbe den romerske nordgrænse frem til Elben, opgav romerne yderligere fremstød i denne del af Europa. Og med en vis resignation blev Rhinen fastlåst som Romerrigets grænse til det vilde Germanien mod nord.


Handel og Alliance
Men selvom det danske område dermed blev opgivet af Romerne, synes en ivrig kontakt herefter dog at opstå med Sydskandinavien. Kendt er Neros ekspeditioner til Østersøen efter det rav der skulle dekorere hans nybyggede palads i Rom, efter den store brand i år 64. Dette palads lå hvor kejser Vespasian og hans sønner Titus og Domitian, senere byggede Colloseum.
Og fundene i Danmark fra denne tid er også virkeligt interessante. Særligt de store gravfund fra Himlingøje på Sydsjælland, Gudme på Sydfyn og de rige Hoby fund fra Lolland, med bl.a. de smukke romerske sølvbægre og romersk officersudstyr der indikerer, at her regerede en række ukendte fyrster området i romertiden. Fyrster der ikke bare støttede og handlede med Rom, men også, tilsyneladende havde optaget den romerske livsstil.
Og sølvbægrerne fra Hoby er ikke blot et yderst interessant fund fordi de er i så høj en kvalitet, men også fordi de i bunden har indridset navnet “Silius”.
Denne “Silius” er formentlig den kommandant der i år 14 – 21 var udstationeret ved rhinhæren med den opgave at finde stedet for Varus nederlag, og foretage straffeekspeditioner ind i det Elbgermanske område.
Er Silius bægrernes tidligere ejermand er tanken nærliggende, at de danske stammer i denne sammenhæng er blevet hyret som Auxillia, hjælpetropper, til de romerske legioner ved Rhinen. Hvilket også måske forklarer de mange andre fund der er gjort i Danmark fra denne tid. Bl.a. en meget smuk Pugio, en romersk soldaterdaggert, der sammen med andet personligt romersk militært udstyr, er fundet ved Hedegård i nærheden af Horsens.
Et fund der understreger romersk militær aktivitet i Danmark, eller måske danskere i romersk militær tjeneste.

Fund i hele sydskandinavien af bl.a. fibulaer antyder i øvrigt, at der måske var tale om et regulært “imperium”, med “Himlingøjedynastiet” som centrum.
Og har et sådan regime eksisteret på dette tidspunkt, har det været oplagt for Romerne at søge alliancer med dette regime. En alliance der i dag beskrives som, at Danmark har været en form for “Klientstat” for Rom. Altså en stødpudestat, hvor man havde gensidige handelsforbindelser, og hvorfra Romerne rekrutterede soldater til krigene i syd.


Marcus Aurelius og Markomannerkrigene
Som klientstater havde stammeområderne nord for Donau traditionelt været et fredeligt område for Romerne. Men I 150erne destabiliseres dette område af en række folkevandringer der pressede de eksisterende stammer, Markomannerne, Quaderne og Sarmaterne, ned mod den romerske Donaugrænse i det nuværende Tjekkiet og Slovakiet.
Regulær krig mellem disse stammer og Romerne bryder derfor ud i år 166, i kejser Marcus Aurelius 5 regerings år. Og de afsluttedes først i år 180 under hans efterfølger Commodus regering. (Det er denne krig der danner baggrund for filmen “Gladiator”).

At der også har været sydskandinaviske deltagere i disse krige antyder gravfund fra bl.a. Musow i Mähren. I en af gravene har man bl.a. fundet to kapselformede hængesmykker af guld der utvetydigt er skandinaviske. Også fundene i Himlingøje fra denne tid antyder skandinavisk deltagelse i krigene. To sølvpokaler fundet her, viser romerske soldater med såkaldte ringgrebssværd, der netop havde sin storhedstid i denne periode. Også fundet af en kolbearmring, er et overbevisende argument for deltagelsen af danskere i disse krige. Kolbearmringen var et værdighedstegn for det Sarmatiske aristokrati. Sarmaterne deltog i krigene på Romersk side, og det træder godt i spænd med, at også de “Danske” kontingenter kæmpede i krigene på romersk side.

At det romersk - sydskandinaviske forhold var godt etableret og forsatte helt frem til det 4 århundrede indikeres af en lang række fund fra disse tider. Og det er værd at nævne den egyptiske geograf Klaudios Ptolemaios rejsebeskrivelse fra 2 århundrede der beskriver søvejen fra Rhinen rundt om Jylland, gennem det danske øhav og til den Polske kyst.
En rute der, sammen med fundende, ligner en fastlagt og ivrigt benyttet sejlrute for romerne.
Af Marcus Aurelius egne skriverier antydes, at det var kejserens plan at etablere to nye provinser nord for Donaugrænsen, provinserne Marcomannia og Sarmatia.
Disse nye provinser skulle skyde romerrigets nordgrænse helt frem til Østersøen.
Ved en sådan plan var det også oplagt, at have et godt forhold til allierede “klienter” på de danske øer.

Pictures: 1. Hedegaard Pugio, reconstructed Scabbard.

2: Hedegaard Balteus. Both Horsens Museum