Om den 6 Legion

Legio 6 Victrix (De sejrende) var en af Romerrigets længst levende legioner. Først oprettet af Cæcar under gallerkrigen i 59-49 fvt. Her var de med ham over Rubicon, ved Alexandria i Egypten og Zela i Lilleasien.

Da Augustus havde vundet magten i Rom efter Cæcars død, halverede han antallet af legionerne. Den 6 Legion undgik dog reformen fordi de bl.a. havde kæmpet for Augustus mod Marcus Antonius og Kleopatra i slaget ved Actium. Augustus stationerer efter magtovertagelsen Legio 6 Victrix i Spanien.

I År 78 rykker kejser Vespasian Legio 6 Victrix til Nordtyskland for at skabe fred i oprådet. Her efter bliver legionen fast udstationeret ved Novaesum (Neuss) ved Rhinen og Romerrigets nordgrænse. Den 6 Legion er dog også meget medvirkende til byggeriet af LIMES fæstningen. Den befæstede grænse mellem Rhinen og Donau.

I år 119 bliver Legio 9 Hispana nærmest udslettet ved en voldsom opstand i Britannien. Den 9ende bliver trukket tilbage til Rhinlandet og Legio 6 Victrix flyttes nu til Britannien hvor de får hovedkvarter i Eburacum (York) i det nordlige England.
Da kejser Hadrian i år 122 besøger Britannien og gør ophold hos Legio 6, beslutter han at en fæstningsmur skal bygges tværs over Britannien og al romersk aktivitets nord for denne grænse skal opgives. Det bliver dermed legionærer fra Legio 6 der påbegynder byggeriet at dette enorme fæstningsværk.

I år 143 rykker kejser Antoninus Pius grænsen yderligere 280 km nordpå. Og med legionærer fra Legio 6 Victrix bygger han Antoninus mur inde i Caledonia (Skotland). Men angreb og oprør fra Caledonerne gør, at muren opgives og i år 163 er Hadrians mur igen nordgrænse.

I årene 196-197 er en opstand blandt legionerne mod kejser Severus, ledet af den britiske prokonsul Clodius Albinus, årsag til at Legio 6 Victrix oplever sit første nederlag i 230 år, ved et stort slag ved Lugundum (Lyon) i Gallien. Severus kommer selv til England i 208 og gør Legio 6 hovedkvarteret i York til sin base. Severus selv dør i York i år 211.

Legio 6 Victrix bliver, sammen med Legio 2 Augusta, ved med at præge romersk historie i Britannien og Nordeuropa i endnu 200 år. Selvom Romerriget i disse år er under stærk tilbagegang. I år 383 rapporteres om kampe med lokale Piktere ved Hadrians mur der giver Legio 6 Victrix svære nederlag. Legionen anmoder Rom om forstærkning, men får afslag. Dette er det sidste man hører til den gamle legion.

Efter 407 er der stort set ikke flere romerske tropper tilbage i England. De tilbageværende har måske forsvaret York, der var Legio 6 Victrix’ hjemby i næste 300 år. Dette forsvar var ikke længere som romerske legionærer, men nu som englændere, der forsvarer hus og hjem.
Romerrigets fald er endeligt, og i år 476 erklæres det Vestlige Imperium og romersk Britannien for opløst.

Romersk toga

Togaen (af lat. tego, "at dække") var en kappe af uld båret udenpå en tunika. I romerriget var togaen forbeholdt mandlige romerske borgere. Ikke-borgere måtte ikke bære toga. Kvinder bar i stedet en Palla ovenpå en stola.
Togaen ændrede snit igennem de over 1000 år den var mode. Gennem århundrederne blev den større og voldsommere. Den her viste toga er fra slutningen af 1ste århundrede. Den er 4 x 1,5 meter. Men er du større end mig (174cm) (højere eller tykkere?) bør du også lave din toga større. Denne er en hverdagstoga uden særlig pynt. Togaen kunne være smukt udsmykket med vævede bånd og smukke broderier. Den var almindeligvis lavet af ubleget uld, men farvede togaer har også været almindelige. Til begravelser bar man f.eks sort toga.

The roman Toga (from TEGO - "to cover") was a cloak made from unbleeched wool worn over a tunic. But coloured togas must also have been common, f. inst. black togas was used for funerals. It was only men with roman citizenship who were allowed to wear it. Through the 10 centuries it was fashion it came in many shapes. The toga in these pictures are a cut from late 1st century.