Thursday, January 29, 2009

Limeskastell Welzheim og Limesmuseum Aalen






Af Karl-Heinz Moser Fiedler


Mens jeg var på besøg hos mine forældre i Germania Superior skulle jeg bruge lidt tid på at besøge Roms udposter.
Welzheim har to kasteller der ligger tæt på Limes. Limes er grænsehegnet, der holder barbarerne ude. I Welzheim er det lille kastell udgravet. Det er så heldigt at der ikke er bygget moderne bebyggelser ovenpå, så hele kastellet er udgravet og tilgængeligt. Porten er genopbygget, og nu har kastellet også fået en romergruppe. Hvis man besøger stedet i weekenden, bliver man modtaget af en centurio. Han behandler de besøgende, som om de var en ny gruppe rekrutter fra det fjerne Britannien. Han har skideballer og mange historier om bygninger og livet på stedet, mens han fører sine nye undersåtter rundt i hans kastel. Koncepten er gennemtænkt, det er underholdende, lærerigt og sjovt. Jeg tænkte, hvad sker der her, mens jeg fik en rap med vinstokken af centurionen, fordi jeg ikke lyttede til ham. Du kan se mere under www.numerus-brittonum.de

Limesmuseum i Aalen er hvor de fleste fund fra Limes i Sydtyskland er samlet. Som det sidste nye har de rekonstrueret dele af hesteeskadronens rytterbarak med hestestald og bebyggelse. De har også fået et katapult og rekonstruktioner af de mange skofund fra en brønd. Skoene er publiceret i Peter Knötzele Römische Schuhe – Luxus an den Füssen. Du kan se mere under Limesmuseum Aalen www.museen-aalen.de



0 Comments:

Post a Comment

<< Home