KLEOPATRA VAR IKKE GRÆSK
Breaking News:
Fra JyllandsPosten 16.03.09:
Af UFFE CHRISTENSEN, JP
Indtil for nylig gik man ud fra, at Cleopatra - den myteomspundne egyptiske dronning - var græker. Ny opsigtsvækkende undersøgelse viser noget ganske andet.
Hun er skildret adskillige gange på film, teater og i opera. Den myte-omspundne egyptiske dronning Cleopatra. Når det sker fremover, bør castere - hvis de vil være tættere på sandheden - snarere kigge efter afrikanere frem for skuespillere med europæiske træk.
Meget tyder nemlig på, at Cleopatra var havde en afrikansk mor -og ikke som hidtil antaget var af af græsk afstamning.
Opdagelsen blev gjort af professor Hilke Thuer fra det østrigste videnskabsakademi, der i Ephesus i Tyrkiet har fundet hvad man er overbeviste om er Arsinoe's grav. Hun var helsøster til Cleopatra. En undersøgelse af Arsinoe afslører i følge Thuer, at de to søstres mor må have været afrikaner.
"For en arkæolog er det unikt at finde en grav og et skelet, der nedstammer fra dette dynasti", siger Thuer forud for en dokumentarfilm om Cleopatras liv, der i næste uge sendes på BBC.
Ægte sensation
Fundet betragtes af videnskaben som en "ægte sensation".
Dokumentar-programmet er tilrettelagt af arkæologen Neil Oliver, og han siger:
"Cleopatra, Julius Cæsar, Marcus Antonius. Der er alle ikoner i historien. Det er næsten ikke muligt at huske, at de også var virkelige mennesker og ikke blot halvmytiske personer som blev portrætteret af Richard Burton og Elizabeth Taylor. Det var som at få en spand kold vand i hovedet, at blive konfronteret med dem som rigtige mennesker."
Han fortsætter:
"Da jeg stod i laboratoriet og undersøgte knoglerne af Cleopatras helsøster - og så at vide at hun i sin levetid har rørt ved Cleopatra og måske både Julius Cæsar og Marcus Antonius - fik nakkehårene til at rejse sig. Pludselig var disse historiske giganter blevet af kød og blod."
Voldsomt misforhold
Den nye dokumentar skildrer Cleopatras historie og forholdet mellem de to søstre, som var alt andet end hjerteligt. Faktisk er der noget der tyder på, at Cleopatra på et tidspunkt bad Marcus Antonius om at myrde søsteren.
Programmet, der har titlen "Cleopatra: Portrait of a Killer" sendes på BBC One den 23. marts.
Foto: Nikki M. James som Kleopatra in “Caesar and Cleopatra” fra Stratford Shakespeare Festival in 2008. (David Hou/Stratford Shakespeare Festival)
0 Comments:
Post a Comment
<< Home