Thursday, January 29, 2009

Limeskastell Welzheim og Limesmuseum Aalen






Af Karl-Heinz Moser Fiedler


Mens jeg var på besøg hos mine forældre i Germania Superior skulle jeg bruge lidt tid på at besøge Roms udposter.
Welzheim har to kasteller der ligger tæt på Limes. Limes er grænsehegnet, der holder barbarerne ude. I Welzheim er det lille kastell udgravet. Det er så heldigt at der ikke er bygget moderne bebyggelser ovenpå, så hele kastellet er udgravet og tilgængeligt. Porten er genopbygget, og nu har kastellet også fået en romergruppe. Hvis man besøger stedet i weekenden, bliver man modtaget af en centurio. Han behandler de besøgende, som om de var en ny gruppe rekrutter fra det fjerne Britannien. Han har skideballer og mange historier om bygninger og livet på stedet, mens han fører sine nye undersåtter rundt i hans kastel. Koncepten er gennemtænkt, det er underholdende, lærerigt og sjovt. Jeg tænkte, hvad sker der her, mens jeg fik en rap med vinstokken af centurionen, fordi jeg ikke lyttede til ham. Du kan se mere under www.numerus-brittonum.de

Limesmuseum i Aalen er hvor de fleste fund fra Limes i Sydtyskland er samlet. Som det sidste nye har de rekonstrueret dele af hesteeskadronens rytterbarak med hestestald og bebyggelse. De har også fået et katapult og rekonstruktioner af de mange skofund fra en brønd. Skoene er publiceret i Peter Knötzele Römische Schuhe – Luxus an den Füssen. Du kan se mere under Limesmuseum Aalen www.museen-aalen.de



Friday, January 09, 2009

COHORS II på Danmarks Radio




Cohors II var søndagens gæst i programmet "Søndag i farver" på P4 på P1. Du kan høre interviewet med Flavius Ravenna på: http://www.dr.dk/P4/Programmer/Farver/

Interviewet omhandlede det, at være medlem af vores gruppe og de mange spændende events vi skal medvirke i i 2009.

Cohors II was the "Sunday Guest" on national Radio in a talkradio program "Sunday in Colors" Sunday the. 4. og january. The interview was on how it is to be a member of our group and the many events we are to participate in in 2009.

Julen er romersk!


Fra JP.dk:
Af Irene Berg Sørensen, videnskab.dk
Offentliggjort 22.12.08 kl. 17:24


Julens ædegilde og udveksling af gaver kommer oprindeligt fra romerne, som på denne tid af året fejrede guden Saturn - bl.a. ved at slaver og deres herrer byttede roller for en dag.


Danske og muslimske børn sidder for tiden side om side i danske skoler og klipper nisser ud af rødt glanspapir. Men den mulitkulturelle jul er langt fra en ny opfindelse:
Historien viser, at allerede ved kristendommens fødsel var det normalt, at folk fra forskellige religioner deltog i hinandens vinterfester.
I Romerriget holdte mange kristne sig ikke tilbage fra at deltage i de vantros fester. Faktisk er det muligt, at centrale dele af den kristne jul kommer fra romernes decemberfest Saturnalia, som blev fejret til ære for guden Saturn fra den 17.-23. december og blev fulgt op af en endnu en fest for solguden den 25. december.
»Man kan godt sige, at udvekslingen af gaver under Saturnalia, de rituelle ædegilder og overflodsaspektet bliver inkorporeret i den kristne kulturs jule- og nytårstraditioner,« siger dr.phil. Susanne William Rasmussen.
Hun forsker i romernes kultur og religion ved Afdeling for Religionsstudier på Syddansk Universitet.

Saturnalia var en overflodsfest
Saturn var guden for dyrkelse af afgrøder og var formentlig en fælles fest for overflod, fordi man gav hinanden gaver og forsynede sig selv og guderne med rigelige mængder af mad og drikke.
Festen var en årlig løssluppen overskridelse af samfundets normer og værdier. For eksempel opløste den religiøse fest for en tid samfundets skel mellem slave og herre hjemme hos de romerske borgere.
»Der blev vendt op og ned på sociale roller og social status, når slaverne, ifølge kilderne, lod sig opvarte og råbte respektløs ad husets herre,« siger forskeren.
Hun fortæller, at den rituelle ombytning af roller muligvis fungerede som en slags 'ventil' for utilfredse slaver i et samfund, der var meget hierarkisk bygget op. Den løsslupne stemning blev dog for meget for nogle romere.
»Der har utvivlsomt været god gang i denne fest. Det siges for eksempel, at den berømte Cicero sørgede for at tage på landet under Saturnalia for at slippe for festens grænseoverskridende skik og brug,« siger Susanne William Rasmussen.
I offentlig regi festede romerne ved at afholde et såkaldt lectisternium. Det var en rituel beværtning af guder, hvor gudestatuer lå til bords, ligesom romerne selv gjorde det, når de spiste. Her blev gudestatuerne beværtet med ofre.
Den rituelle handling foregik i selve Saturntemplet på Forum Romanum, som man stadig kan se rester af i Rom. Templet var et af de vigtigste templer i Rom og her blev blandt andet byens statskasse opbevaret.

Jesus og solguden delte fødselsdag
I midten af 300-tallet begyndte de kristne i Rom at fejre Jesu fødsel hvert år den d. 25. december. På den dato havde kejser Aurelian indført en fest for solguden Sol Invictus (den Uovervindelige Sol).
»Den hedenske Sol Invictus blev altså på et tidspunkt identificeret med Kristus-skikkelsen,« siger Susanne William Rasmussen.
Det fremgår blandt andet af en mosaik, der er fundet under Peterskirken. På mosaikken er Kristus afbildet som Sol Invictus. I det lange løb viste det sig dog, at Kristuskulten var mere magtfuld end kulten for solguden.

Kristne deltog i hedenske fester
Mange historiebøger fortæller, at Romerriget blev kristent i 330'erne efter vores tidsregning, fordi kejser Konstantin den store omvendte sig til den kristne tro. Men helt så enkelt er det ikke.
»Ganske vist udlagde Konstantin sin militære sejr i 312 som en kristen sejr, men man skal absolut ikke forestille sig at Rom eller Romerriget blev kristent på én dag. Det var en langsommelig og sej proces,« siger forskeren.
Hun forklarer, at de kristne stadig deltog i de hedenske fester i Rom efter kristendommens indførelse ifølge kilderne. Den romerske biskop Gelasius tordnede eksempelvis i år 495 mod kristne, som festede med de ikke-kristne. Men de kristne gjorde oprør mod biskoppens forbud.
»Det er en ganske væsentlig stridighed, fordi den fortæller, hvor tæt forbundet spørgsmålet om religion og identitet er,« siger Susanne William Rasmussen.
Hun forklarer, at deltagelse i de årlige romerske religiøse fester tilsyneladende var nøje forbundet med det at være romer. Også selvom man var kristen, og derfor i princippet ikke burde deltage i de hedenske romerske ritualer.
Dengang, som nu, har man altså kunnet dele glæden ved vinterens fester, uanset religiøs baggrund.


Vidste du at . . .
At romerne havde flere festdage end arbejdsdage i kalenderåret. Der var fester, som fejrede vinproduktion, byens brønde, krig, vandingskanaler, de fine damer, de døde, kejseren og de prostituerede i Rom.